Dette hold er for piger som går i 2. klasse. Vi træner hver torsdag kl. 16:30 til 17:30 på bane 10 på Louisevej bag Eksercerhuset. Pt. træner vi sammen med U7/U8 piger.
I træningen lægger vi vægt på at have så meget boldberøring som muligt. Vi leger med fodbolden, dribler, lærer forskellige spark, skyder på mål og spiller kamp hver gang.
Er du nysgerrig på, om fodbold er noget for dig? Så kig forbi til vores træning. Du kan være med 3 gange, før du melder dig til holdet.

